Veteranskytterne
previous arrow
next arrow
Slider

I maj 2017 rejste 31 sårede danske veteraner, samt 4 politibetjente og knap 20 pårørende for første gang over Atlanten til Virginia Beach, for at deltage i Warrior Week i USA.

Warrior Week er events, der er arrangeret af den amerikanske veteranorganisation USO og handler om at give sårede veteraner og deres familier nogle unikke oplevelser og på den måde anerkende deres indsats. En Warrior Week rummer en lang række aktiviteter f.eks. faldskærmsudspring, rideture på hesteryg, sejlads, fiskeri, skydning, koncerter m.m., som veteraner og deres familier kan være fælles om.

På denne tur deltog veteraner, som normalt ikke har overskud eller evner til at deltage i større rejser eller begivenheder. Men med opbakning fra Veteranskytterne blev der taget individuelle hensyn, som gjorde det muligt for alle at deltage alligevel.

De danske veteraner er de første af USA’s allierede, der er blevet inviteret med til en Warrior Week. Invitationen kom efter, at Veteranskytterne i september 2016 rejste til Washington og New York for at markere 15. året for angrebene den 11. september 2001.

Slider